Mandag Morgen kommer her med 14 udfordringer, der former vores fremtid. Kom med dine holdninger og meninger!
- En ungdomspolitik – ja tak!
Som et af få lande i EU har Danmark ingen overordnet ungdomspolitik. Vi mangler en politik, som sætter de unge i centrum – som kan sikre at unge får reel indflydelse på samfundsudviklingen og deres hverdag. Danmark har mere end nogensinde før brug for ungdommen – med udsigt til et ’aldrende samfund’ er det afgørende for Danmark udvikling, at de unge engagerer og involverer sig aktivt i samfundet. Det vil kræve at de unge anerkendes som en vigtig samfundsgruppe og placeres i centrum for den politiske debat
Hvorfor er en ungdomspolitik vigtig? Hvordan skal fremtidens ungdomspolitik se ud?
- Hvad skal vi i verden?
Et globalt mindset er afgørende, hvis Danmark skal sikre fortsat økonomisk udvikling og fastholde sin plads blandt de rigeste lande i verden. I et stadigt mere globaliseret samfund, er det afgørende, at vi forstår at dyrke internationale handler, relationer og samarbejder, for at fastholde vores indflydelse og plads på den globale arena. Danmark har gode forudsætninger for at gøre sig godt på den globale scene – vi er en lille åben økonomi med en mangeårig tradition for at engagere os i multinationale fora. Men Danmark presses af en ny global verdensorden med nye globale spillere og nye globale markeder. Et pres, som kræver at Danmark omstiller sig og udvikler sig i retning af at kunne matche ’det nye markeds’ behov. Derfor vil Danmark i de kommende år blive nødt til at nytænke sin globale rolle – for at kunne positionere sig som en ny offensiv global spiller.
Hvordan skal en visionær og proaktiv strategi for Danmark i den globale økonomi se ud?
- Danmark – lukket, åbent, åbent, lukket?
24-årsregel, grænsebomme, optjeningsprincipper, ghettoplan. Når det kommer til Danmarks udlændingepolitik, er listen af nye initiativer og regler lang. De sidste 10 år budt på en række stramninger i forhold til udlændinges muligheder for at komme til og bo i Danmark og i forhold til deres rettigheder til sociale ydelser og velfærd.
Er det en farbar vej for Danmark – skal vi fastholde en stram udlændingepolitik eller skal vi have åbne grænser? Har alle ret til de samme ydelser, eller skal man optjene retten til velfærd?
- 12 min. mere – hvorfor ikke 12 min. mindre?
Mens Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning Schmidt udkæmper en indædt krig om efterlønnen nedslides danskerne i et tempo som aldrig før. Den udbredte nedslidning af arbejdskraften koster hvert år Danmark over 100 mia. kr. – mange gange det forventede provenu af en efterlønsreform på 18 mia. kr. I takt med at danskerne lever længere er der behov for at den enkelte, virksomhederne og samfundet indrettes, så danskerne ikke nedslides, men både kan få et langt, godt arbejdsliv og et langt, godt liv.
Hvordan skal det arbejdsmarked, du skal arbejde på, se ud?
- Din velfærd, vores velfærd
Velfærden er under pres med stigende udgifter og voksende efterspørgsel. Den offentlige sektor er vokset markant de sidste år, men Danmark står overfor alvorlige problemer med at skaffe penge nok i fremtiden til velfærd som skoler, børnepasning, ældrepleje og sundhed. Næsten ni ud af ti ledere i velfærdssamfundets frontlinje oplever en stadig dybere kløft mellem brugernes forventninger og de ydelser, de kan levere. Der er fra politisk hånd bebudet nul-vækst i kommunerne de kommende år, men det redder os ikke fra at skulle gennemføre en gennemgribende forandring af det velfærdssamfund, som vi kender det i dag.
Hvad er velfærd for dig? Hvordan kan vi nytænke velfærdsmodellen, som kan sikre et højt niveau af service, men samtidig er økonomisk bæredygtig?
- Hvad skete der egentligt med væksten?
Danmark er fanget i en historisk dyb vækstkrise, som vi endnu ikke har set det fulde resultat af. Over de kommende 15 år står dansk økonomi til at få den næstlaveste vækst blandt OECD-landene. Mens væksten i Danmark næppe når op over 2 pct. de kommende år, forventes den økonomiske vækst i Kina og Indien således at ligge på omkring 9 pct. Derfor har Danmark brug for at tage et stort vækstspring. Det har politikerne erkendt og de seneste år har rækken af politiske vækstinitiativer været lang – Vækstpakken, Vækstforum, Vækstfonden er alle sat i søen for at redde Danmark ud af vækstkrisen.
Men er det opskriften, som kan sikre Danmark fremtidige vækst? Hvordan kan Danmark vækste i fremtiden?
- Uddannelse, uddannelse, uddannelse – hvorfor?
Danmark har traditionelt ligget forrest i det globale felt, når det kommer til en veluddannet arbejdsstyrke. Men de seneste år har vi ikke formået at udvikle i samme takt som de lande, vi normalt sammenligner os med, og slet ikke i forhold til fremstormende udviklingsøkonomier som Kina, Indien og Brasilien. Dermed risikerer vi at sakke agterud i den globale talentkonkurrence. Den store udfordring er, at der i dag er et stort frafald på ungdomsuddannelserne og for få unge, der får en videregående uddannelse. Det efterlader en alt for stor gruppe unge uden de kvalifikationer, der kan give dem job i et moderne samfund i global konkurrence. Regeringen har som målsætning, at 95 procent af en ungdomsårgang have en ungdomsuddannelse og 50 pct. af en ungdomsårgang fuldfører en videregående uddannelse – et mål, regeringen i reformpakken selv vurdere kan nås allerede i 2015.
Hvordan skaber vi fremtidens uddannelsessystem, som kan sikre Danmark i den globale konkurrence? Hvordan sikre vi at flere unge får en videregående uddannelse?
- De kostbare ressourcer forsvinder – hjælp!
Danmark kommer de næste ti år til at slås med de samme problemer, som alle andre udviklede lande: global knaphed på energi og naturressourcer af strategisk vigtighed. Helt konkret forventer Finansministeriet, at indtægterne fra olie og gas i Nordsøen vil falde med 3 milliarder kr. i perioden 2013-2020. Samtidig vil omlægningen af den danske energipolitik betyde tabte energiafgifter på 4 milliarder kr. om året i samme periode. Samtidig er Danmarks grønne energiindustrier under pres på grund af stadigt stærkere international konkurrence.
Hvordan løser vi udfordringen om de knappe ressourcer? Hvordan kan Danmark omstille sig til en ny virkelighed, hvor ressourcer er begrænsede?
- Kampen mod klimaforandringerne
Verdens klima står over for dramatiske forandringer. Millioner af mennesker vil de kommende år blive ofre for de klimaforandringer, mange havde regnet med tilhørte en fjern fremtid. Men mens klimakatastroferne bliver flere og voldsommere, må verdens politikere opgive at finde effektive løsninger på klimaforandringerne. Samtidig styrtdykker offentlighedens interesse for klimaspørgsmålet. Derfor er der akut behov for nye løsninger på klodens største udfordringer. Sidste år kom Klimakommissionens med deres bud på, hvordan Danmark som nation kan blive et fossilfrit samfund inden for de kommende årtier, men deres anbefalinger synes at ligge langt fra de planer og ambitioner, som kommer fra politisk hånd – og Danmark kan ikke redde det globale klima alene.
Hvilken rolle skal Danmark spille i kampen mod klimaforandringerne? Kan Danmark blive et fossiltfrit samfund?
- Udkantsdanmark – fra rådden banan til væksthub
Det er ikke kun udkantsområder som Tønder, Skive og Nakskov, der har brug for økonomisk hjertemassage, men derimod hele regioner, der står over for enorme udfordringer i forhold til at skabe vækst. I de seneste år er produktiviteten faldet i samtlige regioner, og uden for hovedstadsregionen ligger den i dag langt under landsgennemsnittet. Regeringen har forsøgt sig med trecifret millionstøtte til innovation i erhvervslivet og styrkelse af de regionale væksthuses indsats for at skabe flere vækstiværksættere, men det har ikke givet pote.
Hvordan sikre vi fortsat vækst og udvikling i udkantsdanmark?
- Sundhed – prioritering eller udgiftsfest?
Danskernes sundhed og livsstil kommer til at spille en hovedrolle i samfundsøkonomien de næste ti år. De stigende sundhedsudgifter er en tikkende bombe under velfærdssamfundet. Selv hvis det lykkes at dæmpe de senere års udgiftsvækst, anslår de økonomiske vismænd, at det offentlige skal finde over 50 milliarder kr. mere om året til at drive sundhedsvæsenet frem mod år 2050. Det tvinger politikere, læger og den almindelige dansker ud i en række svære valg. Danmark bliver derfor tvunget til at tage hul på en ubehagelig prioriteringsdiskussion. Spørgsmålet er, om læger f.eks. skal forlænge nogle kræftpatienters liv med nogle få måneder ved hjælp af medicin til flere hundrede tusinde kroner? Eller skal de bruge et tilsvarende beløb på hjerteoperationer til patienter over 85 år med stor risiko for komplikationer?
Hvordan synes du, fremtidens sundhedssektor skal se ud?
- Vision for Danmark: En grøn vindernation
Grøn vækst er et voldsomt voksende marked. Danmark er førende inden for grøn vækst og teknologi og vi er således et af de lande i verden, der har de bedste muligheder for at få succes med grøn vækst. Men flere andre nationer har meldt sig på banen med store investeringer og ambitiøse satsninger på det grønne område. De udfordrer Danmarks position, og vi risikerer at blive overhalet inden om. Derfor er det nødvendigt for Danmark at igangsætte en langsigtet og ambitiøs klimastrategi, der omfatter afgifter og støtteordninger, grønne offentlige indkøb, strategisk forskning og planlægning samt fuldtonede satsninger på bl.a. vindenergi, intelligent energinet og biomasse.
Hvordan fastholder og udvikler vi Danmarks position inden for grøn vækst? Hvordan kan vi blive en bæredygtig økonomi?
- Fra ældrebyrde til ældrestyrke
Danskerne bliver mere og mere gråhårede. Vi har i årevis talt om denne demografiske udfordring. Nu er den her. Og den vil komme til at præge årene frem mod år 2020. Det er også en væsentlig årsag til, at regeringen vil have afskaffet efterlønnen og hævet pensionsalderen. Det voksende antal ældre behøver dog ikke nødvendigvis at være den store byrde, som man næsten dagligt kan læse om i aviserne. Tværtimod. Det voksende antal sunde og raske ældre kan blive en kæmpe stor økonomisk gevinst og en ekstra ressource for samfundet.
Hvordan skaber vi et Danmark, som er gearet til at kunne tackle danskernes høje levetid fremover? Hvordan bliver vi bedre til at udnytte den voksende gruppe ælsdre som en ressource for samfundet?
- Fra facebook til vækst
Den digitale informationsstrøm eksploderer. Udnyttelse af disse gigantiske informationsmængder bliver en af de største megatrends i det kommende årti, og de svimlende mængder af personlige data kan blive det vigtigste råstof. Intelligent datahåndtering kan skabe nye veje til økonomisk vækst, nye forretningsmodeller og smarte velfærdsløsninger.
De sociale digitale medier baner samtidig vej for radikal innovation af den offentlige service. Digitaliseringen understøtter borgeres muligheder for selv at skabe og opbygge netværk, der supplerer den offentlige service og på nogle områder måske ligefrem erstatter den med nye netværksbaserede og deltagerskabte tjenester.
Hvordan kan vi udnytte de digitale muligheder til udvikling af samfundet?
For grundigere analyser læs mere på Mandag Morgens hjemmeside