Valgk(r)ampe

3 dage efter valget er udskrevet. Der zappes. Den hæderlige, evigt kørende tv-kanal, TV2-News, toner frem på kanal 34. Presselogen. Der diskuteres endnu engang om mediernes dækning af personsager. Senere, noget med Mogensen og Kristiansen. Der ”kaffeklubbes” endnu engang om, hvem der tager sig bedst ud i det politiske landskab. Midt i mellem, nyhedsudsendelser. Meningsmålinger igen, i massevis.


Tja, det hele ligner jo sig selv, og bortset fra en lidt ændret grafik er emnerne de samme på News – ligesom de i øvrigt er på de andre nyhedsudsendelser. Der er næsten ikke nogen forskel på nu og for en uge siden, for en måned siden, for et år siden. Medierne har været i valgkamp i over et år, og jeg er ved at stirre mig blind på den. Politikerne er ved at gå døde i det, der er ikke noget nyt at sige, for de har i al for lang tid skulle agere som i en valgkamp, hvor medierne har været så fokuseret på et valg, at alt, der bliver sagt, bliver vinklet ud fra spin og valgtaktik. Politikerne har ikke fået lov til at være politikere, men kendisstjerner, hvis mindste bevægelser bliver minutiøst overvåget. Og hvad kan vi så bruge det til? Ikke en skid, vi får handlingslammede, tøsedrengede politikere, der ikke kan tage de beslutninger, der skal tages, og stiller op i programmer som ”Til middag hos…” og ”Vild med dans” i stedet for at føre og lave politik.


TV2 og DR’s valg-reklame spots, hvor hele partilederviften er inddraget i den ene og en hel by er malet rød og blå i den anden, ligner ikke just noget, der lige er blevet basket sammen efter valgudskrivelsen – de har tværtimod sandsynligvis ligget på lager i det seneste år. Der har været alt for meget fokus på et valg, ingen har vist hvornår, ville komme i stedet for rent faktisk at se i øjnene, at Danmark har en af de laveste vækstrater i OECD.
 

Jeg vil have substans, ikke form, jeg vil have konstruktive politiske diskussioner, ikke den muntre Jes Dorph i centrum i en håndboldhal til partilederrunde, jeg vil have Danmarks fremtid bliver taget seriøst.


Den lange valgkamp har været ødelæggende for demokratiet, og for at det ikke skal gentages om… ja, valgtrommerne lyder vel allerede igen engang til december, så må politikerne tage et ansvar og sige fra over for den ”spinnede” virkelighed, som medierne lever i. Jeg tror på, at danskerne er kloge nok til at få serveret ren politik og ikke Paradise-konflikter, og hvis de ikke er det, er det hvert fald på tide at blive det, for Danmarks skyld.

Kommentarer

Christines billede

Enig. Det er synd for

Enig.
Det er synd for danskerne at medierne prøver at presse en amerikansk-inspireret valgkamp ned over hovederne på dem - bedst som de sad og ventede på den nye sæson Robinson. Jeg tror desværre der er mange danskere der følger disse "Paradise-konflikter" fordi det nu engang er lettere at forstå mudderkastning end hardcore politiske facts. Og det bliver jo heller ikke bedre når Ekstra Bladet laver 2 store sider hvor de bedømmer top-kandidaternes outfits (Johanne vandt jo selvfølgelig, stærkt efterfulgt af Pia K). Det fjerner ligesom fokus fra det vigtige - politiken. Ikke personerne.

karigunnarssons billede

Jeg er i vid udstrækning enig

Jeg er i vid udstrækning enig med dig, Balder. Det eneste man kan gøre er, at stemme på de mest fornuftige og saglige politikere, som typisk ikke findes hos hverken S/SF eller VKO.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <p> <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <br /> <h2> <h3> <h4> <h5> <table> <tbody> <tr> <td> <caption> <thead>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may embed videos from the following providers youtube. Just add the video URL to your textarea in the place where you would like the video to appear, i.e. http://www.youtube.com/watch?v=pw0jmvdh.

Yderligere information om formateringsmuligheder